Projekt skoløs

 

Mickeys overgang fra 4 sko til skoløs tilværelse

 

Historien om Projekt Skoløs er helt klart mest interessant under Shakers sider, fordi jeg har taget billeder løbende og fordi Shakers udgangspunkt var langt værre.

 

Kort fortalt så røg skoene også af Mickey allerede ved Ians 2. besøg i stalden. Jeg havde nemlig fået stof til eftertanke omkring tradionel skoning og beskæringen af hovene. Det faktum at Shaker er noget mere problematisk og at hans forløb omkring at få skoene af har været ganske okay gjorde, at beslutningen om at Mickeys sko også måtte ryge sig en tur var ret nemt taget.

 

Mickey er af en anden støbning end Shaker og Ian sagde også med det samme, at han fra naturens side har meget bedre hove. Mickey gik fra dag 1 fuldstændig problemfrit på de skoløse fødder uden at ømme sig det mindste. Han er virkelig sej!

 

Da Ian skulle justere hovene efter ca. 6 uger, var han meget imponeret over Mickeys hove. De havde allerede fået en fin rund form, ingen skævheder i sliddet af hovene eller noget, så der var næsten intet for Ian at rette til. Tænk, jeg altid har fået at vide af de almindelige beslagsmede, at Mickeys hove ikke er de bedste og at han i hvert fald aldrig kan gå uden sko! Og så kommer der en med en mere naturlig tilgang til tingene, som pointerer problemet med tradionelle smedes beskæring, da de vinkler hovbenet "forkert" og han retter det til og vupti, så spadserer ponyen bare afsted på bare hove. Det er da sådan det skal være!

 

Den dag Mickey fik sine sko af, var der to andre hesteejere i stalden, som havde valgt at lade Ian kigge på deres heste også - og de endte også skoløse. Det som Ian kunne sige var, at selvom vi brugte forskellige smede før, så var beskæringen meget lig hinanden, hvor hoven tilrettes til skoen og ikke omvendt, hovbenet står i forkert vinkel, balancen ændres for hesten pga. beskæringsmetoden osv. Samme billede hos vores heste.

 

De to andre heste i stalden har også haft stor gavn af at få skoene af og har gået uden problemer lige fra starten af.

 

Jeg spurgte i øvrigt Ian, om det er meningen, at vi på et tidspunkt skal have boots på hestene, for det er jo meget brugt på heste, som går uden sko, når de skal på længere ture o.lign. Men dette afviste ian blankt! Hovene bliver gradvist stærkere og klarer derfor strabadserne selv.

 

Ja, stof til eftertanke...

 

Spændende læsning

 

Jeg faldt over en ret spændende artikel, som for mig rammer plet langt hen ad vejen....

 

Artiklen er skrevet af en Chrisann Ware fra Australien og handler om de hovproblemer (og senere andre følge-problemer), som skabes af tradionel skoning af heste.

 

Hun fortæller om, hvordan hovens struktur og opbygning ændrer sig og i ekstreme tilfælde bliver helt deforme alene på grund af, at hoven låses fast i en jernsko.

 

Der beskrives bl.a. hvordan man vil kunne spotte hovproblemer og dette illustreres også med billeder. Da jeg læste dette, fik det mig da til at tænke på adskillige heste, som jeg har mødt igennem mit liv og om deres problemer med kroppen ville kunne løses ved at have kigget på hovene...

 

"The comment I hear all the time after they see the dramatic changes that occur both in hooves and bodies is “I wish I had known how to spot hoof problems earlier.... I could have helped my horse years ago instead of wasting all that time while he was getting steadily worse...... I feel like such an idiot!"

I tell them "don't" because I was just the same at one time!"

 

Hestens bevægmønster er også en del af dette og der skrives om tå-til-hæl (i stedet for hæl-til-tå) fuldstændigt som jeg kan genkende det fra Shaker.

 

Også en kommentar til behandlere af heste:

 

"I cannot stress how important learning about natural hoof care can be for any equine therapist. If you are working on horses and don’t have this knowledge you have become part of the problem instead of part of the solution."

 

Artiklen har bestyrket mig i mine tanker omkring skoning som værende et middelalderligt levn - og bare fordi man har gjort noget i flere hundrede år, er det ikke nødvendigvis den endegyldige sandhed! Engang mente man jo også, at jorden var flad og man slog folk ihjel, hvis de påstod noget andet...

 

Læs artiklen her:

Problemhove på www.easycareinc.com

 

 

www.hanneshest.dk