Projekt skoløs

 

Shakespeares overgang fra 4 sko til skoløs tilværelse

 

Det anbefales først at læse Projekt Skoløs tidsrejsen - forhistorie

 

Dag 1:

 

Det var med nervøsitet og anspændthed jeg tog imod smeden i stalden ved middagstid tirsdag d. 8. oktober 2013. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle forvente mig, så jeg blev lidt overmandet af frygten for det ukendte.

 

Heldigvis viste smeden sig at være rigtig flink, tillidsvækkende og god til at forklare sig.

 

Han fortalte lidt om, hvorfor han syntes at Shakers hove så forkerte ud. Det er godt nok lidt svært at forklare på skrift, men jeg vil da prøve at give et lille indblik her :-)

 

Jeg har her taget et billede af en af Shakers hove set fra siden, når den står på jorden. Billedet er taget den dag, hvor skoene blev pillet af.

 

På billedet har jeg sat en rød lige linie foran på hoven, hvor hoven burde fortsætte ned i en lige linie ned til jorden. Jeg har markeret forskellen med grønt - det er der, hvor den gamle smed plejer bare at file snuden af hoven til. Dette fordi hoven tilpasses til at passe skoen og ikke omvendt. Problemet er bare, at ved at filen snuden af hoven af ændrer du markant ved balancen for hesten og det har derfor indflydelse på dens måde at bevæge benet fremad på, som igen har påvirkning længere oppe i kroppen (spændinger).

 

Dernæst er vinklingen ikke korrekt, så hovbenet står i en forkert vinkel ligesom tippet bagover. Dette har stor indvirkning for hestens måde at bevæge sig på og den tvinges til at spænde i nogle muskler for overhovedet at kunne føre benet frem.

 

Det næste billede er af en hov set nedenunder. Ian sagde, at Shakers stråler faktisk er fine og sunde, men det er meningen, at strålen og siden af hoven skal være i samme niveau, sådan at når hesten står fladt, vil det både være selve hoven (siden) og strålen, som rammer underlaget. Men smeden skærer lige yderpunkterne af selve hoven væk tættest ved strålen (se røde pile på billedet) - igen fordi der beskæres til at passe en sko. Det betyder, at når hoven står fladt på jorden, er det primært strålen, som får det største tryk. Det er ikke meningen!

Jeg har prøvet at illustrere dette på det tredje billede, hvor jeg har løftet hoven og taget et billede lige fra siden af og sat en rød streg der hvor hovens kant går og der kan man så se, at strålen stikker ud fra den linie. Jaja, så lægger smeden jo så en sko på, som gør at hesten ikke går på strålen, men det gør det jo ikke mindre galt...

Nå, ja denne dag røg alle 4 sko af Shaker og det er ikke meningen, at han skal have sko på igen!

 

Pga. det med strålen, så skal vi være meget påpasselige med at have ham gående på hårdt underlag, indtil siderne af hoven lige er vokset lidt ud og hans stråle derfor ikke får den største belastning. Shaker må gerne gå i blødt underlag (ridebanen, græs, bløde stier).

 

UDEN rytter skal Shaker gerne ud og gå på hårdt underlag op til en halv time om dagen. Hellere 3 x 10 minutter, end 1 x 30 minutter - men det er godt nok svært, når man går på arbejde ;-)

 

MED rytter må han gå på banen, men ikke for lang tid. Der er større belastning på hovene, når der er sadel og rytter på også og hesten skal også vænne sig til, at han nu KAN bevæge sig anderledes/bedre samtidigt med at hans hove skal vokse "til".

 

Gradvist skulle Shaker jo blive bedre og bedre... men i mellemtiden skulle vi lige passe lidt på ham og gradvist vænne ham til sin nye, skoløse tilværelse.

 

Smeden skulle komme igen om 6 uger. Han har dog lovet mig, at jeg allerede ret hurtigt vil kunne se forbedringer... Jeg er skeptisk, hvilket jeg også snakkede med ham om, men nu gør vi det :)

 

Læs videre på Projekt Skoløs - Shaker uge 1 her.

 

 

 

 

 

 

 

www.hanneshest.dk