Til minde om...

Denne side er dedikeret til nogle skønne heste, som jeg har kendt i mit liv og som har haft en betydning for mig.

 

 

 

DUKTUS MOSEBO

 

Duktus Mosebo - en dejlig hest, som var Oldenborg-fuldblodsblanding.

 

Jeg havde part på Duktus af 2 omgange. Første gang mens han stod på Kastaniely i Vallensbæk. Da jeg senere flyttede ridested til et sted tættere på min bolig, som var nemt at cykle til, da jeg ikke havde bil på det tidspunkt, stoppede jeg som part. Da så Duktus også flyttede hertil på et senere tidspunkt, fik jeg part på ham igen.

 

Vi red en masse dressur og han var super skøn at træne med. En meget arbejdsvillig hest. Vi red også ture i terrænet, hvor han godt kunne lide en god galop. Han var en dejlig hest at omgås og elskede at blive nusset på staldgangen.

 

Vi fik også startet nogle stævner sammen både i dressur og spring.

 

Jeg var rigtig glad for Duktus, men da jeg skulle til at købe min egen hest, stoppede jeg som part på ham.

 

Du kan se billeder af Duktus i højre side.

 

 

 

 

SHADOW

 

Shadow var en vallak, som jeg havde part på, da jeg red på Stevnsbogård i Avedøre.

 

Jeg havde fundet staldens hjemmeside og syntes det var fint, at det lå forholdsvis tæt på min bopæl. Jeg cyklede forbi og satte en partannonce op i stalden.

 

Derefter blev jeg kontaktet at Shadows ejer, Susanne. Vi snakkede i telefon i laaang tid om alt muligt med heste og vi aftalte en dag, hvor jeg skulle komme ud og prøve Shadow, hvorefter jeg startede som part på ham.

 

Shadow var en hvid araberblanding. Han havde tidligere gået som rideskolehest og havde derfra fået lidt "sjove" vaner. Bl.a. brød han sig meget lidt om at være alene, så det var ret svært at få ham til at koncentrere sig, hvis man var alene i ridehuset eller på banen. Han spændte op og kiggede meget og vrinskede efter de andre. Dette gjorde det til lidt af en udfordring at ride stævner, da man jo som bekendt er alene på banen ;-) På trods af det fik vi da vundet et par rosetter sammen i dressur.

 

Han har også båret mig igennem et stævne, hvor jeg havde nogle gevaldige tømmermænd. Heldigvis var Susanne der til at flette hesten og gøre ham klar for mig, mens jeg havde krise over at skulle bumle rundt på hesteryg, men det gik over al forventning og vi indkasserede en sløjfe endda.

 

Shadow var en rigtig sød lille hest, som jeg havde mange gode stunder med. Det var med ham, at jeg kom i gang med at ride stævner igen efter mange år uden stævnedeltagelse.

 

Jeg har indsat nogle billeder af Shadow til højre.

 

TABASCO

Tabasco var en lille, rød Frederiksborger, som vist nok holdt ponymål eller meget tæt på i hvert fald. Han var opstaldet på Kastaniely i Vallensbæk og ejet af en, som jeg kendte fra "gamle dage" på stedet.

 

Ejeren spurgte mig, om jeg ville passe Tabasco, mens hun og familien tog på sommerferie og i de 14 dage fik jeg redet en masse og jeg faldt fuldstændig pladask for denne skønne vallak. Jeg fik efterfølgende part på ham og red ham fast et par dage om ugen og jeg var vild med ham! Det varede dog kun et par måneder...

 

En aften blev jeg ringet op af ejeren, som sagde, at jeg ikke skulle tage ud til Tabasco dagen efter (som var min partdag) - Tabasco var nemlig blevet solgt samme dag og kørt væk med det samme af den hestehandler, som havde købt ham.

 

Jeg anede ikke, at hesten havde været til salg! Jeg var derfor ret chokeret over denne nyhed - især fordi jeg ville have været interesseret i at købe ham, hvis jeg havde haft mulighed for det.

 

Nogle år senere prøvede jeg at opspore Tabasco for at finde ud af, hvad der var blevet af ham. Det var desværre lidt trist at finde ud af hans skæbne. Han havde været kastebold mellem hestehandlere og diverse købere en årrække, deriblandt også rideskoler. Han endte som en rigtig sur, gnaven hest, som ikke var nem at omgås. Heldigvis endte han senere på en stor mark med en masse andre heste i Nordsjælland, hvor de bare er heste uden den store kontakt med mennesker andet end ved fodring.

 

Det skar i hjertet at høre dette om Tabascos liv, efter jeg havde kendt ham, for han var en helt anden hest dengang.

 

Desværre har jeg ingen billeder af Tabasco, hvilket jeg er rigtig ærgerlig over.

 

 

SASCHA

Da jeg som 20-årig flyttede hjemmefra, kom jeg til at bo i Charlottenlund. Jeg fik for langt til Vallensbæk for at ride og søgte derfor et nyt sted at ride i nærheden af Dyrehaven. Det endte med, at jeg fik part på Sascha, som var opstaldet i Hjortekær (Lyngby) med 5 min. til en af Dyrehavens røde porte. Sascha var en yngre fuldblodshoppe - meget frisk og vågen hest.

 

I starten fik vi dressurundervisning af min gamle træner fra Vallensbæk, men det var ikke den helt store succes og jeg havde en fornemmelse af, at min træner ikke brød sig om hesten.

 

Susanne som ejede Sascha tog på et kursus med Ellen Sand og dette var noget, der virkede meget bedre for hesten.

 

Vi havde desuden rigtigt mange dejlige ture i den helt fantastiske og unikke Dyrehave! Jeg fik også lov at ride med på en lille jagt på Sascha.

 

Jeg var part på Sascha i et års tid, men måtte til sidst sande, at vores kemi ikke var helt i top og jeg valgte derfor at opsige parten. Et par stykker i stalden kommenterede det med, at de syntes det var flot, jeg havde holdt ud så længe, for de syntes åbenbart at det var en helt skør hest! Det havde jeg nu aldrig tænkt om hende.

 

I gemmeren har jeg fundet et billede af Sascha, som kan ses ude til højre, hvor hun står foran stalden.

 

 

BANDIT

Vi er tilbage til 1990 eller 1991 og jeg var omkring 13 år gammel. Den røde pony, Bandit, stod opstaldet på Vallensbæk Ridecenter. Jeg gik på rideskole på stedet og passede nogle private heste. Jeg hørte så, at Stine som ejede Bandit, søgte en part til ham - og det blev mig :-)

 

Jeg husker ham som en sød, men lidt doven pony.

 

Stine (ejeren) var med i stalden på stort set alle mine partdage og cyklede med, når vi tog på terrænture.

 

Bandit var min allerførste parthest og jeg brugte samtlige af mine lommepenge på at betale partprisen. Det blev dog lidt surt i længden ikke at have en eneste krone til noget-som-helst, så det blev årsagen til, at jeg valgte at stoppe som part igen efter et par måneder.

 

På billedet til højre er Bandit og jeg redet op til Vallensbæk Kirke sammen med to kammerater fra stalden i anledning af en konfirmation.

 

 

PENNY LANE

Jeg var rigtig glad for Penny. Hun stod opstaldet på Vallensbæk Ridecenter og jeg fik lov at blive hendes passer. Vi er tilbage til omkring 1990 - jeg kan ikke huske det præcist.

 

Penny var halvt Trakehner og halvt Hannoveraner, flueskimmel, omkring de 160 cm. i stangmål.

 

Hun var super god til at springe og med ejeren (Louise) fløj hun over sindssygt høje forhindringer. Hendes sind og temperament gjorde dog, at man ikke kunne starte stævner på hende. Selv på hjemmebane gik det helt galt, for hun reagerede utroligt meget på selv små forandringer, så at komme ind i ridehuset, som pludselig var pyntet med blomster o.lign. kunne hun slet ikke kapere.

 

Det var en ordentlig rund mave, som Penny var udstyret med. Mange troede, at hun var i fol, men hun var bare godt i stand.

 

I starten fik jeg lov at gå ture med Penny og longere hende, når ejeren ikke kunne komme. Senere fik jeg lov at ride hende en gang imellem og det blev lidt mere, da ejeren fik en hest mere at se til.

 

Smukke Penny kan ses på billedet i højre side, hvor hun står på staldgangen udfor sit spiltov - en opstaldningsmåde som heldigvis ikke er tilladt længere ;-)

 

 

NUVIA

En skøn og godmodig hvid ponyhoppe, som jeg var så heldig at få part på i foråret 1992.

 

Nuvia var opstaldet på Kastaniely i Vallensbæk. Mine forældres nyanskaffede kolonihavehus lå en spytklat derfra.

 

Nuvia var ejet af Sanne, som engang havde haft Kirkebredegaard, inden Vallensbæk Ridecenter blev bygget, hvorefter Kirkebredegaard, som var ejet af kommunen, blev lukket for hestepension. Sannes mand havde fået job i Afrika en årrække og derfor var familien flyttet dertil. Imens var det ejeren af Kastaniely, som sørgede for alt med Nuvia.

 

Jeg red dressur, spring og skovture på hende og jeg var ligeglad med, om der var sadel på eller ej. Vi sprang lige så højt uden som med sadel og skovturen bestod af lige meget galop, uanset om sadlen var på eller ej.

 

Nuvia var god som dagen var lang, men kunne dælme løbe stærkt. Når man red ud på "Tåstrup-strækkeren" vidste hun udmærket, hvad vi skulle og du kunne ikke holde hende tilbage! Gaddagung, gaddagung - så fløj vi afsted i fuld galop.

 

Jeg startede et enkelt springstævne på Nuvia. Vi red til Ishøj/Tranegilde, hvor vi red en almindelig springklasse og en bare-back springning.

 

Senere fik jeg part på Trisse og red begge heste en overgang, men valgte til sidst at stoppe som part på Nuvia.

 

Der er et par billeder af den skønne pony her til højre.

 

 

TRISSE FUGLEBJERG

Jeg gemmer det bedste til sidst :-)

 

Trisse vil altid have en speciel plads i mit hjerte.

 

Jeg havde part på Nuvia på Kastanielky i Vallensbæk, da ejeren af stalden, Nina, spurgte mig, om jeg havde lyst til at få part på Trisse, deres avlshoppe...

 

Smuk, helt rød Frederiksborgerhoppe på ca. 4 år på det tidspunkt. Jeg havde part på hende i omkring 5 år.

 

Ejeren kørte mig hver uge til dressurundervisning på Vestegnens Rideklub og vi startede nogle dressurstævner rundt omkring.

 

Desuden deltog vi i nogle dressurkurser. Jeg kan ikke huske, hvor det var henne og hvem der underviste, men vi var afsted et par gange på sådanne weekendkurser med hest.

 

Senere fik vi en aftale i stand med en dressurunderviser i Vallensbæk, så jeg kunne få undervisning på vores egen ridebane på gården.

 

Samtidigt tog vi fat på springningen og vi kørte til Vestegnens Rideklub hver onsdag aften, hvor vi fik springundervisning af Henrik. Efterhånden som vi blev bedre, begyndte vi også at starte springstævner. Det gik rigtig godt, for Trisse var god til at springe. Vi havde tit rosetter med hjem.

 

Trisse fik føl hvert forår. Det var bare så vidunderligt og livsbekræftende med de små følbasser. De fik også en tur med striglen, når jeg alligevel stod og striglede Trisse. De elskede at blive gnubbet og nusset.

 

Et par gange, når Trisse var meget tæt på at skulle fole, overnattede jeg i stalden i min sovepose ovenpå nogle halmballer i håb om at komme til at overvære det lille nye føl komme til verden. Det lykkedes mig dog aldrig, ærgeligt nok. Så jeg har kun set dem, når de var nogle timer gamle.

 

Det var også skægt at få lov at komme med til Dyrskue og andre ting med Frederiksborg foreningen.

 

Tja, en kort opsummering af ca. 5 år. Det var udelukkende fordi jeg flyttede for langt væk, at jeg valgte at stoppe som part.

 

Senere blev Trisse solgt til en på gården, som faktisk havde haft købt et af Trisses føl - den blev som ca. 3-års desværre fundet død i stalden en morgen, da den havde hængt fast i grimen og derved var blevet kvalt - jeg mener, at det er Emma Kastaniely, som led denne frygtelige skæbne. Ejeren blev så senere Trisses ejer, som flyttede hende til et andet sted og senere er hesten desværre blevet aflivet, men hun levede et langt, godt liv.

 

Trisse har jeg en masse billeder af og ude til højre kan ses et lille udvalg.

 

Nedenfor kommer et par billeder af Trisses føl (efter Sebastian Skovagerhøj).

Det er henholdsvis Amanda Kastaniely, Emma Kastaniely og Kimmie Kastaniely.

Skriv meget gerne til mig, hvis du kender disse heste eller andre afkom af Trisse Fuglebjerg og Sebastian Skovagerhøj :-)

 

Jeg kender til to føl, som er ældre end de 3 jeg har billeder af: Kalle Kastaniely og Katja Kastaniely.

Og så en enkelt, der er yngre og som blev sidste føl ud af de to forældre;

Tristan Kastaniely.

 

Tristan har jeg haft fornøjelsen af at ride få gange, da han var helt ung (ca. 4 år). Dejlig hest med et skønt temperament. Var tæt på at få ham i udlån, men jeg havde lige købt min pony, Mickey ca. et halvt år forinden og kunne ikke få det til at gå op i en højere enhed at have to heste på daværende tidspunkt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

www.hanneshest.dk