John Wayne og Lucky Luke

- En cowboyhistorie af format

 

 

 

Starring:

Heidi som Lucky Luke og Mille som Jolly Jumper

Hanne som John Wayne og Monty Python som hans hest Joe.

 

 

Gå ikke glip af denne spændende historie, hvor du for første gang vil se John Wayne

danne makkerpar med Lucky Luke i eftersøgningen af den forsvundne Ratata.

 

De to cowboyhelte mødtes som aftalt på den hemmelige plads ved Sonyas Saloon i White Village. Efter et slag poker med de lokale og et par hurtige whiskey-sjusser, svingede de sig i sadlerne og drog afsted ud over den støvede prærie, afsted for at finde den FORSVUNDNE RATATA.

 

Enhver ved jo, at Ratata altid følger lige i hælene – ok, koderne så – på Jolly Jumper, når Lucky Luke kommer ridende, men Ratata havde på dette tidspunkt været væk i en uge og det var på tide at tage affære.

 

John Wayne havde lånt en hest af cowboyen Dooley Barry, netop med henblik på denne ekspedition, fordi John Wayne havde hørt fra folk i byen, at Dooley Barry havde ry for at opdrætte meget modige heste. Det skal senere i historien vise sig, at man ikke altid skal lytte til alt, hvad folk siger…

 

Det første stykke ud over prærien kendte begge cowboyhelte som deres egen bukselomme, men da de nærmede sig jernbanen på den anden side af Stonemine Village, var de begge på vagt for ikke at blive overrasket af det forfærdelige, sorte spøgelsestog, som de kun havde hørt så grumme historier om.

For at dulme nerverne snuppede de sig begge en fingerrullet cigaret. Med ét fik de modet tilbage og med lynets hast sprang de over togskinnerne og fortsatte ud over prærien.

 

Dette skulle dog ikke blive turens største forhindring…

 

Snart kom de til en lille by, som de end ikke havde hørt om før: Adventure City.

 

De red ind på hovedgaden og stødte dér på en flok mennesker. Men disse mennesker var vist ikke helt, som mennesker på prærien ellers er. Næh, de var sælsomt klædt i lange, mørke kapper og bar omkring på store middelaldervåben. Og alle var til fods – ikke en eneste hest at se i miles omkreds.

 

Folkene kiggede meget forundrede på vores to helte, da de kom skridtende ud gennem præriestøvet, men de virkede nu fredelige, så der var vist ingen grund til panik.

 

Stadig intet spor af Ratata, så Lucky Luke og John Wayne fortsatte igennem byen, men ved udkanten var der en bred flod med vandet strømmende med stor fart. Det ville derfor ikke være sikkert at forsøge at få hestene igennem floden. Lidt længere nede ad floden kunne de se en bro og besluttede derfor at ride hen til den.

 

Da de nærmede sig broen, opdagede de at den var gammel og vakkelvåren. De valgte dog at forsøge sig alligevel. Desværre havde både Joe og Jolly Jumper også opdaget, hvilken elendig fatning broen var i, så de nægtede pure at sætte så meget som en hov ud på den.

 

Efter grundig overvejelse hoppede Lucky Luke af hesten og havde heldet med sig til at få trukket både Jolly Jumper og Joe sikkert over på den anden side, hvor de ville fortsætte deres færd.

 

Men ak, Jolly Jumper var blevet ganske oprørt over den brusende flod og den faldefærdige bro, at den slet ikke kunne stå stille af bare befippelse. Så Lucky Luke havde sit hyr med at komme op på sin ganger igen. Heldigvis kom sheriffen af Adventure City forbi netop i dette øjeblik og med hans hjælp fik Lucky Luke igen sat sig i sadlen.

 

Efter lang tids søgen, søgen og atter søgen var der stadig intet tegn på, at Ratata var i nærheden. Vores helte var nu nået helt ud til vestkysten, helt ud til det kolde, brusende hav.

 

De red ned langs vandkanten i håb om at finde spor fra Ratata, men pludselig begyndte det at blæse, ja at storme faktisk. Havet sendte høje, faretruende bølger ind mod John Wayne og Lucky Luke.

 

Joe, som ellers hidtil havde været en modig hest, viste sig nu fra sin knap så modige side og ville således ikke gå et skridt længere med havet i nærheden. Dette smittede af på Jolly Jumper, som efter et øjebliks overvejelse tog flugten fra havet op gennem de tætbevoksede klitter med Joe lige efter sig.

 

Heldigvis var både John Wayne og Lucky Luke som bekendt meget garvede på hesteryg, så de hang ved til hestene atter følte, at de var på sikker grund.

 

Så kom Joes mod tilbage og den nu stolte ganger førte an med hovedet højt på vejen tilbage mod prærien.

 

Pludselig hørtes en dyb brummen… Brum brum brruuuuuuummmmm. Hvad var det?! Lige imod dem kom de 4 Dalton-brødre tordnende på en stjålen mekanisk hest!

 

Normalt ville Lucky Luke ikke betænke sig så meget som et øjeblik med at sætte efter de 4 forbrydere, men han havde jo andre ting i tankerne. De var jo på en mission for at finde den forsvundne Ratata!!!

 

 

Det ville snart blive mørkt, så de to cowboyhelte måtte nu beslutte sig for, om de skulle slå lejr for natten, eller om de kunne nå en tur over Vold Field i et forsøg på at finde Lucky Lukes forsvundne hund. John Wayne forsikrede Luke om, at de godt kunne nå tilbage fra Vold Field inden solnedgang, så de satte hestene i fuld galop - afsted afsted.

 

Men Vold Field gemte ikke på Ratata og John og Luke var efterhånden ved at blive godt og grundigt bekymrede. De havde jo snart været hele prærien igennem.

 

Det var selvfølgelig et forsøg værd at lede i den store, fortryllede skov - Magic Forest - men det kunne ikke blive i dag. Enhver ved jo at man ikke skal bevæge sig ind i skoven efter mørkets frembrud, hvis man vil slippe ud af den igen i levende live! De besluttede derfor at finde et sted at slå lejr for natten.

 

Pludselig hørtes galoptrin – gaddagung gaddagung – og bag dem kom en indianer med fjer og krigsmaling og det hele i fuld galop og stoppede brat, da han nåede de to cowboys. Han fægtede vildt med armene og fik fremstammet en sætning: ”Vilde tyr, lille vov-vov, hjælp!”

 

Luke og John forstod ikke helt meningen, men satte alligevel uden tøven i galop i den retning, som indianerne ledte dem og snart fandt de ud af præcis hvad indianeren havde ment. For foran dem så de nu en rasende flok tyre komme drønende og midt i denne flok løb Ratata forvirret rundt og gøede.

 

”Ratata, Ratata, RAAATAAATAAA!!!!” kaldte Lucky Luke og hunden kiggede straks op. I ét spring var Ratata på skødet af Luke ovenpå hesten og gav Luke et stort, vådt hundekys!

 

Og således endte historien godt og lykkeligt for vores venner John Wayne og Lucky Luke, som havde sat hestene i en rolig skridt ud mod solnedgangen.

 

 

www.hanneshest.dk